CHEP Europe får igen topkarakter i social ansvarlighed af vurderingsbureauet EcoVadis

Del denne side

CHEP Europe får igen topkarakter i social ansvarlighed af vurderingsbureauet EcoVadis

Logistik- og transportvirksomheden har modtaget platinvurderingen, som er det højest mulige niveau, af det uafhængige vurderingsbureau EcoVadis. Det placerer CHEP Europe blandt de top én procent mest bæredygtige virksomheder i verden.

Vurderingsbureauet EcoVadis har løftet sløret for den årlige rating af globale leverandørers bæredygtighed. Logistik- og forsyningskædevirksomheden CHEP Europe modtager igen EcoVadis’ højeste anerkendelse, platinvurderingen, for deres arbejde med bæredygtighed. Dermed placerer de sig endnu engang i top én procenten af de mest bæredygtige leverandører på verdensplan.

EcoVadis’ metode er baseret på internationale standarder for virksomheders sociale ansvar, herunder Global Reporting Initiative, United Nations Global Compact og ISO 26000. Metoden dækker over 198 kategorier, og 60.000 virksomheder i 155 lande bliver vurderet.

CHEP Europe har modtaget platinvurderingen for deres ansvarlige praksisser inden for områderne miljø, arbejdsmarkedsstrategier, menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb.

Som en del af Brambles Group, en global virksomhed specialiseret i forsyningskædeløsninger, opererer CHEP efter en ”del og genbrug”-model for levering af paller, kasser og containere. Brambles blev for nylig også rangeret som den næstmest bæredygtige virksomhed i verden af amerikanske Dow Jones’ magasin Barron’s og inkluderet i Corporate Knights prestigefyldte Global 100-liste for 2021 over verdens mest bæredygtige virksomheder. Brambles har desuden tilsluttet sig FN’s Global Compact. Disse anerkendelser kommer i kølvandet på Brambles’ ambitiøse og vedholdende arbejde med bæredygtighed gennem de seneste mange år, herunder deres målsætninger om nul skovrydning, nul produktaffald til lossepladsen og en reduktion af virksomhedens CO2-udledninger på 33 procent.

Virksomheden præsenterede for nylig sin nye bæredygtighedsstrategi for 2025, der sigter mod ikke bare at reducere virksomhedens klimaaftryk, men at gøre en positiv forskel gennem en såkaldt regenerativ model.

Torben Lund, landechef i CHEP Danmark, forklarer: ”Vi er ekstremt stolte over at modtage endnu en udmærkelse for vores arbejde med bæredygtighed. Som pionerer inden for den cirkulære økonomi har vi altid stræbt efter at reducere vores negative påvirkning af klimaet, men nu vil vi tage et skridt videre og udvikle os fra at gøre det ‘mindre dårligt’ til at generere en decideret nettopositiv effekt på planeten og samfundet.”

CHEP’s bæredygtighedsmål frem til 2025 afspejler denne nye regenerative tilgang, der er baseret på strategien ”Planet Positive, Business Positive and Communities Positive”.

 

Om EcoVadis

EcoVadis driver den første samarbejdsplatform, der leverer bæredygtighedsratings for leverandører på tværs af 150 sektorer og 140 lande. EcoVadis’ ratings og overvågningsredskaber er lette at bruge, giver virksomhederne mulighed for at forvalte risici og fremme økoinnovation i deres globale forsyningskæder. www.ecovadis.com

Om CHEP

CHEP hjælper med at flytte flere varer for folk til flere destinationer end nogen anden organisation i verden. Deres paller, kasser og containere udgør den usynlige rygrad i den globale forsyningskæde, og verdens største brands har tillid til, at CHEP transporterer deres varer effektivt, bæredygtigt og sikkert. Som pionerer inden for deleøkonomien har CHEP skabt en af verdens mest bæredygtige logistikvirksomheder baseret på en model, som kaldes ”pooling”, hvor de deler og genbruger deres platforme. CHEP betjener primært området inden for hurtigt-transporterede forbrugsvarer (f.eks. tørvarer, dagligvarer, sundhedsvarer og artikler til personlig pleje), friske fødevarer, drikkevarer mv. CHEP beskæftiger cirka 11.000 mennesker på verdensplan. CHEP ejer 330 millioner paller, kasser og containere gennem et netværk på mere end 750 servicecentre, der understøtter mere end 500.000 kundepunkter for globale mærker som Procter & Gamble, Sysco og Nestlé. CHEP indgår i Brambles Group og driver virksomhed i over 60 lande. Flere oplysninger om CHEP fås på www.chep.com.

Pressekontakter

Find CHEP platforme

Indtast dine oplysninger herunder

  • Your entry is not of the correct length
  • Your entry should not contain any URLS
  • Feltet er obligatorisk
  • Your entry is not of the correct length
  • Your entry should not contain any URLS
  • Feltet er obligatorisk
  • Your entry is not of the correct length
  • Your entry should not contain any URLS
  • Feltet er obligatorisk
  • Your entry is not of the correct length
  • Your entry should not contain any URLS
  • Feltet er obligatorisk
Klik her, hvis overførslen ikke starter inden for kort tid

Vælg sprog

Denmark
Gennemført

Ikke dit land eller sprog?

Skift land

CHEP Europe får igen topkarakter i social ansvarlighed af vurderingsbureauet EcoVadis | CHEP